DIABETES-KURVEN ER KNÆKKET I TINGBJERG!

DIABETES-KURVEN ER KNÆKKET I TINGBJERG!

 

Mens type 2-diabetes generelt stiger i Danmark, går udviklingen i den modsatte retning i Tingbjerg. 

Gennem 10 års målrettet sundhedsindsats i samarbejde med beboere, foreninger og Steno Diabetes Center har den boligsociale helhedsplan været med til at skabe sunde, positive forandringer.

Tingbjergs diabetesforekomst er nu på niveau med resten af landet – og det vækker international opmærksomhed! 


Den britiske sundhedsminister Karin Smyth besøgte i går Haven i Tingbjerg, Virkefeltet 16, for at hente inspiration til lignende indsatser i Storbritannien. 

Her tog flere beboere samt den boligsocial leder fra FÆLLES OM Husum-Tingbjerg, Henrik Mønsted Larsen, imod. Han siger:

”Samarbejdet mellem beboere, Steno Diabetes Center, den boligsociale helhedsplan og sundhedsforvaltningen viser, hvordan et fælles mål, viljen til at være til stede i området over lang tid og evnen til at udvikle fælles aktiviteter kan skabe en positiv udvikling – også på sundhedsområdet.”

 

Mange forhold spiller en rolle i forbindelse med den positive livsstilsændring. Steno Diabetes Center fremhæver særligt følgende:

🔹 Sundhedsnetværk, fælleshave, fælles spisning og lokale fællesskaber
🔹 Aktiv opsporing og støtte til beboere med diabetes
🔹 Fokus på sundhed som en del af hverdagen

Modellen fra Tingbjerg kan nu blive udbredt til andre almene boligområder – måske i hele landet!


Læs mere om indsatsen og udviklingen her: https://www.sdcc.dk/presse-og-nyheder/nyheder/Sider/Diabeteskurven-er-kn%C3%A6kket-i-k%C3%B8benhavnsk-bydel.aspx


Lyt til DR / P1 – 07:30 samt 1:59:40, hvor også Bent Madsen (BL) roser initiativet og helhedsplaner:

https://www.dr.dk/lyd/p1/p1-morgen/p1-morgen-2025/p1-morgen-11802533105


Foto: Nils Meilvang

Scroll to Top