FORÆLDREKURSER
Forældrekursus for dig med børn i alderen 0-3 år
Giv dit barn de bedste forudsætninger for sproglig udvikling gennem leg, bevægelse og samspil. Dette kursus er for forældre, der ønsker at forstå og styrke deres barns sprog fra en tidlig alder. Over otte spændende sessioner får du viden og konkrete redskaber fra sundhedsplejersker, psykologer og specialister inden for sprog og motorik.
Undervejs på kurset vil du bl.a. lære, hvordan tidlig kontakt og øjenkontakt understøtter dit barns sproglige udvikling, og hvordan du gennem små daglige rutiner kan stimulere barnets ordforråd. En tale- og hørekonsulent vil give indsigt i sprogets opbygning og tegn på forsinket udvikling, mens en psykolog vil vejlede i, hvordan du bedst støtter dit barn i konfliktsituationer gennem sprog og samspil. Derudover vil en motorikvejleder vise, hvordan bevægelse og leg kan styrke både kommunikation og forståelse hos de små.
Hvem kan deltage?
Kurset er for forældre til børn mellem 0-3 år. Du er velkommen til at tage dit barn med, da undervisningen vil være praksisnær og involverende.
Tilmelding:
Lisbet Knudsen – 27 10 43 41
Ikram Fadail – 24 52 67 32
Christina Palle – 40 16 91 89
